Skip to content
Sort hvid egner sig flot til vinterstemninger

Vinterstemninger

Sort / hvid billeder egner sig fortrinligt til efterårs og vinterstemninger. Vinterhalvåret er nok den del af året, hvor jeg mest elsker, at arbejde med sort/hvid motiver. Dels fordi, at sort/hvid formatet tilfører noget af den kulde som vi kender vinteren for – også klæder det vintermotiverne helt fantastisk flot.

Det her skovbillede af et kæmpe stort massivt ahorntræ er blevet til i totalt mørke. Jorden er fuld af rimfrost, og træet og jorden er oplyst med LED lys. På den måde kommer det til, at se ud som om, at der ligger et tyndt lag sne på jorden der reflekterer i træet. Mørket gør desuden, at fokus holdes på hovedmotivet – træet.

Enkle små virkemidler, der gør et egentligt ret ordinært billede til noget lidt mere spektakulært. Jeg kan mærke i maven, at der skal arbejdes meget mere med sort/hvid denne vinter.

Efter et år med Corona, og et år der langt fra har været den positive oplevelse som der var lagt op til da vi fejrede nytår, er det tid til at vende det rundt med flere smukke sort/hvid vinterstemninger.

Leave a reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *